Page Comparison

...

Princip 1: Informationer leveret i overblik er retvisende. Brugeren skal præsenteres for information i et overblik, der er retvisende og afspejler de data, myndighederne har i egne kildesystemer.

...

• Brugerne skal kunne have tillid til informationerne i et overblik, og de skal matche de data, som myndighederne handler på. Informationerne skal derfor være retvisende og stemme overens med, hvad de enkelte myndigheder har registreret i egne kildesystemer.

...

• Kildesystemer skal være i stand til at udstille opdaterede informationer til overblik og gerne så tæt på nær realtid som muligt.

• Løsninger designet til at vise et overblik skal sikre, at informationer, der indgår i et overblik, tilgås i nær realtid.

• Der skal være udpeget en systemejer, der kan sikre overholdelse af servicemål til fremsøgning af data til overblik.

• Hvis der er risiko for uoverensstemmelse mellem informationer i kildesystemer og i overblik, skal brugeren gøres opmærksom på dette, fx ved at der vises en advarsel og evt. et tidsstempel for opdatering af oplysningerne.

Princip 2: Information leveret til overblik kan distribueres gennem flere kanaler. Overbliksdata skal kunne leveres til brugerne gennem deres foretrukne kanaler, som fx fællesoffentlige portaler, myndigheders hjemmesider og apps.

...

• Der skal defineres retningslinjer for levering af data til orkestreringslaget, som de deltagende myndigheder skal følge, således at det er muligt, at orkestreringslaget kan distribuere til flere kanaler.

• Myndighederne skal have en implementeringsstrategi for, hvordan data til overblik leveres på en ensartet måde fra kildesystemer og samtidig anvender de digitale universer, som allerede findes.

• Der skal være udpeget et strategisk ejerskab, der tager stilling til, hvilke kanaler som data i overblik skal kunne leveres til, herunder sikre videreudviklingen videreudvikling af den understøttende it-infrastruktur og hertil finansiering af den samlede drift og udvikling. Ved kanaler forstås både den tekniske kanal, portal, app etc., og beslutning og hvem om hvem, der kan vise date, og hvor data vises, dvs. Dvs. hvilke aktører kan vise hvilke data på hvilke tekniske kanaler.

Princip 3: Overblik erstatter ikke myndighedsløsninger. Overblik skal give borgere og virksomheder et tværgående overblik, men at det er en tilføjelse, der ikke ændrer på myndighedens ansvar for kommunikation til borgeren, fx i afgørelser mv. via kanaler som Digital post Post og egne selvbetjeningsløsninger.

...

• Myndigheder skal stadig udvikle og vedligeholde egne løsninger, der viser detaljer, og hvor borgere og virksomheder kan foretage handlinger.

• Myndigheder skal sikre, at der kan linkes fra overblik til relevante handlemuligheder . 6 Inden inden for rammerne af myndighedernes kanalstrategier.

Princip 4: Information leveret i et overblik, ledsages af oplysninger om, hvorledes hvordan brugeren kan få yderligere detaljer om informationen i overblikket. Brugeren skal have mulighed for at få adgang til mere detaljeret information i forhold til, hvad der vises i overblikket eller bliver blive informeret om, hvor brugeren kan henvende sig for at få mere information.

...

• I tilfælde af, at der er yderligere information tilgængeligt tilgængelig via en anden platform, skal brugeren gives let adgang til den mere detaljeret detaljerede information, end det der indgår i overblikket.

• Adgang til detaljeret information skal hjælpe brugeren til nemt at kunne navigere fra overblikket til detaljerne i eksempelvis en sag eller ydelse for dermed at øge brugerens forståelse af de data, der er registreret. Disse data kan fx være udstillet i en lokal løsning.

• Brugerens større overblik og forståelse af egne informationer vil bevirke, at brugeren føler tryghed og tillid, hvilket kan medføre, at myndigheder får færre henvendelser i behandling behandlingen af brugerens anliggende.

Implikationer

...

Princip 5: Overblik udstilles efter fælles model Data, der udstilles i et overblik, skal overholde fælles begrebs- og datamodel, så data fremstår som et samlet overblik.

Rationale:

• Data i overblik skal for anvenderen brugeren fremstå ensartet og i et for anvenderen forståeligt sprog.

• Overblik består af en række standardiserede typer forretningsobjekter, fx sag, ydelse, frist og aftale.

...

• Data, der indgår i overblik, transformeres med brug af fælles klassifikationer til fælles brugervendt sprog, hvor det er relevant.

• Der designes og vedligeholdes en fælles udstillingsdatamodel og tilhørende klassifikationer, der implementerer det fælles sprog.

• Dataansvarlige for kildesystemer skal sørge for, at informationer til overblik leveres på en ensartet måde efter fælles udstillingsdatamodel og i et for brugeren forståeligt sprog.

...

• Det kan være nødvendigt at ordne data i enkle strukturer ved hjælp af klassifikationer, der anvendes til at skabe ensartethed og letforståelighed på tværs af forskellige opgaveområder, myndigheder og kildesystemer. Fx vedrørende emner, status, hændelser og handlinger.

• Det kan være nødvendigt at oversætte termer fra kildesystemer til brugervendte termer for at gøre data forståelige for brugeren bl.a. ved at anvende et mere hverdagsnært sprogbrug og forenklede taksonomier.

• Klassifikationer, fx emneklassifikationer, er egnede velegnede til at definere en klar kontekst, og strukturerede taksonomier er velegnede til at koble forskellige data sammen.

• Anvendelse af klassifikationer skal sikre, at uanset hvilken kanal data leveres gennem, så kan data ordnes og vises på en ensartet måde for brugeren.

...

• Et overblik kræver en fælles klassifikation af myndighedsopgaver, således at det entydigt kan afgøres, hvilke af myndighedernes tjenester og opgaver, der indgår i et bestemt tværgående overblik.

• Løsninger skal anvende relevante fællesoffentlige klassifikationer, som understøtter levering af relevante overblik.

• Referencearkitekturen udpeger byggeblokke, som specificerer, hvorledes hvordan klassifikationer skal vedligeholdes, distribueres til og anvendes af myndigheder, der skal vise og levere indhold til overblik.

...

• Den nødvendige forretningsviden og indsigt, der er grundlaget for at implementere forretningslogik til understøttelse af fælles sprog, findes hos den myndighed, der ejer datakilden.

• Vedligeholdelse og aftestning optimeres ved, ved at forretningslogik ligger tæt på datakilden.

...

• Realisering af byggeblokke, der i arkitekturen ligger tæt på datakilden, ejes af myndighedmyndigheden, der er ansvarlig for datakilden.

• Ved afgørelse af hvor forretningslogik bedst placeres, prioriteres placering tæt på datakilden.

Princip 8: Sikkerhed følger data og gemmes ikke af præsentationslag eller orkestreringslag. Der vil være både tekniske og brugervendte klassifikationer, hvor brugervendte klassifikationer er data, der vises for brugeren og tekniske klassifikationer anvendes i selve oprettelse af visningen, men vises ikke for brugeren

...

. Sikkerhed følger data således, at der anvendes samme sikkerhedspolitikker og sikkerhedsmetoder på data, uanset hvor data behandles.

Rationale:

• Dataansvarlig er ansvarlig for data og den databehandling, der udføres, og skal sikre, at dette overholdes i forhold til den registrerede.

• Rettigheder i forhold til data håndhæves ensartet, hvor data behandles.

Implikationer

...

• Databehandlere skal sikre, at datakildens adgangspolitikker overholdes.

• Der anvendes fællesoffentlige komponenter til styring af sikkerhed.

• Data gemmes ikke som kopidata i orkestreringslaget eller præsentationslaget.

• Orkestreringslag skal kende databehandleraftaler mellem dataansvarlig og databehandler.

Kilde: Referencearkitektur for Digitalt overblik: https://arkitektur.digst.dk/media/20992/referencearkitektur-forreferencearkitekturer/tvaergaaende-digitalt-overblik/referencearkitektur-for-borgere-og-virksomheder-097-version-til-offentlig.pdftvaergaaende-digitalt