Her finder du vejledninger og beskrivelser af processen for udarbejdelse af begrebs- og datamodeller for Orkestreringskomponenten samt processen for vedligeholdelse.
Redaktør: Kurt Hansen
Her finder du beskrivelse af den overordnede proces for udarbejdelse af begrebs- og datamodeller.
Retningslinjer der bør følges ved udarbejdelse af datamodeller
Nedenstående er punkter og emner der er fælles for udarbejdelse af datamodeller til brug for Orkestreringskomponenten og tilsammen giver de overordnede retningslinjer:
Begrebs- og datamodeller udarbejdes i henhold til modelregler udgivet af DIGST.
Begrebs- og datamodeller skal i FDA modelreview, og der skal gennemføres offentlig kommentering.
Begrebs- og datamodeller skal være borgerrettede, dvs. at vi forsøger at anvende termer, der er borgerrettede i stedet for myndighedsrettede.
Indhold og valg af attributter skal være rettet mod visning i overblik.
For attributter skal der være fokus på fællesnævnere, og myndighedsspecifikke detaljer skal undgås.
Obligatoriske attributter dokumenteres gennem Multiplicity på den enkelte attribut. Bemærk, at default i Sparx EA er obligatorisk
Der skal være beskrivelse-attributter for alle attributter til at holde tekst til tooltip og anden tekst i visningen. Eks: attributten ”tekststattribut” har tilhørende attribut ”tekstattributbeskrivelse”
Alle modeller skal have følgende sæt af entiteter:
InfoArtikel
SelvbetjeningsLoesning
ItSystem - datakilde
Myndighed - dataansvarlig
Borger
Af ovenstående sæt af entiteter skal ITSystem, Myndighed og Borger have relation til hovedentiteten i den specifikke datamodel, med følgende relationsnavn ”datakilde”, ”dataansvarlig”, ”borger”, da Orkestreringskomponenten anvender disse i intern logik.
Vedligeholdelse af datamodeller
Her finder du beskrivelse af den overordnede proces for vedligeholdelse af datamodeller.