User stories

Her finder du user stories, der er understøttet af Orkestreringskomponenten.

Redaktør: Kurt Hansen

 

User stories for visningsklienter

 

Visningsklient modtager sammenstillet data i svar

Som visningsklient og anvender af Orkestreringskomponenten skal jeg modtage data fra flere datakilder, og disse skal sammenstilles i et samlet svar i henhold til den aftalte datamodel for det aktuelle datadomæne, så jeg kan præsentere dem for brugeren.

 

Forskellige datamodeller

Som visningsklient og anvender af Orkestreringskomponenten skal jeg kunne forespørge på data fra forskellige datadomæner, så Orkestreringskomponenten skal understøtte flere forskellige datamodeller, så jeg kan vise forskellige data for brugeren.

 

Flere versioner af datamodeller

Som visningsklient og anvender af Orkestreringskomponenten skal jeg kunne modtage data, der er sammenstillet fra minimum to versioner af en given datamodel, hvis der ikke er ”breaking changes” mellem de to versioner (hvor der ved ”breaking changes” forstås ændringer af en datamodel, der gør, at sammenstilling af data fra de to versioner vil fejle, fx hvor ændring omfatter, at der er slettet eller tilføjet obligatoriske entiteter), så jeg kan vise data for brugeren fra datakilder, der understøtter forskellige versioner af datamodeller.

 

Parallelisering af kald til datakilder

Som visningsklient og anvender af Orkestreringskomponenten skal jeg vente mindst muligt på svar, så Orkestreringskomponenten skal parallelisere kald til datakilder, så jeg maksimalt skal vente på svar fra den langsomste datakilde, før jeg kan få returneret de sammenstillede data, så jeg kan give gode svartider til brugeren.

 

User stories for datakilder

 

Datakilders webservices

Som datakilde skal min webservice levere et svar til Orkestreringskomponenten på baggrund af en forespørgsel fra Orkestreringskomponenten, så jeg kun skal fremsøge de nødvendige data.

 

Webservices på forskelligt detaljeringsniveau

Som datakilde skal jeg kunne udstille webservices på forskelligt detaljeringsniveau til Orkestreringskomponenten, fx overbliksliste og overbliksdetaljer (jf. Referencearkitektur for Tværgående Digitalt overblik) for et givent datadomæne, jeg leverer data for. Det specifikke detaljeringsniveau defineres som en del af datamodelleringsarbejdet for datadomænet.

 

Vedligeholdelse af bestandsliste/binært indeks

Som datakilde skal jeg maskinelt kunne vedligeholde bestandsliste (binært indeks) enten ved løbende at opdatere listen med opdateringer eller ved at overskrive listen med nyt indhold, når det passer mig, så jeg kun kaldes, når jeg har data.

 

User stories for forvalter

 

Aktivering/inaktivering af datakilder

Som forvalter af løsningen har jeg en simpel administrativ brugergrænseflade, hvor jeg kan aktivere/deaktivere datakilder, så jeg hurtigt kan reagere, hvis der er fejl i data fra en datakilde.

  

Aktivering/inaktivering af visningsklienter

Som forvalter af Orkestreringskomponenten har jeg en simpel administrativ brugergrænseflade, hvor jeg kan aktivere/deaktivere visningsklienters adgang til løsningen, så jeg hurtigt kan reagere, hvis der vises data med fejl.

 

 

Version Date Comment
Current Version (v. 6) Nov 11, 2021 11:33 Astrid Cold
v. 5 Nov 11, 2021 09:41 Astrid Cold
v. 4 Nov 04, 2021 13:21 Astrid Cold
v. 3 May 26, 2021 13:12 Mads Østergaard
v. 2 Apr 16, 2021 14:34 Kurt Hansen
v. 1 Jun 15, 2020 09:27 Former user